BIRGIT AABY

BIRGIT AABY

(Foto: Per Arnesen, United Productions ApS)

Birgit Aaby

Birgit Aaby er aldrig bleg for at sige sin mening, når hun sidder i dommerpanelet i ”Løvens hule”.

Rengøringsdronningen Birgit Aaby blev erhvervskvinde ved, hvad hun selv kalder en tilfældighed. 

– Jeg tog springet som iværksætter af nød, fordi jeg følte, at jeg måtte gøre noget selv. I den proces tænkte jeg ikke meget over min graviditet, for drengenes far var der jo også. Jeg møder ofte en forestilling om, at det er kvinden, der har ansvaret for familien og hjemmet, men hos os fordelte vi arbejdet imellem os, har løvinden, der kom til verden i 1968 på Mors, sagt om opstarten af Combi Service, som hun stadig er indehaver af i dag.

Birgit er ikke bange for at kaste sig ud i nye iværksættereventyr, og i 2011 skød hun millioner i fodboldklubben Lyngby, hvor hun blev direktør.

– Brug aldrig penge, du ikke har. Hvis du sætter tæring efter næring og sørger for at holde dig likvid, kommer du ikke ud i problemer, du ikke kan overskue, lød hendes råd til kommende iværksættere i et interview med Børsen. 

Videoer