Dorthe Gerlach: Klar til børn

Dorthe Gerlach

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Dorthe Gerlach

Sangerinden Dorthe Gerlach har haft stort succes med bandet Hush. 

Duoen Hush blev i 00'erne kendt for deres countymusik og populære sange. 

Gruppen består af ægteparret Dorthe Gerlach og Michael Hartmann, der har været sammen i over 16 år. 

De har spillet i band sammen i over 19 år, men de seneste år har der været en smule stille omkring gruppen. 

I 2012 blev parret nemlig enige om at holde pause med bandet, og siden har Dorthe Gerlach forfulgt en solokarriere. 

Hun har blandt andet udgivet albummet "Natlys", der hurtigt blev en stor succes. 

Men er du en af de fans, der stadig savner de gode gamle dage med Hush på anlægget? Så er der godt nyt. 

Dorthe Gerlach bekræfter nemlig overfor SE og HØR, at duoen arbejder på nyt musik, der udkommer senere i 2017.

- I princippet har vi aldrig været gået i opløsning, vi har bare holdt en pause, fordi de havde vi brug for. Men vi er i fuld gang med at lave et nyt Hush-album, og har super meget optur over det, siger hun. 

Efter planen skal de første singler udkomme senere på året, ligesom gruppen forventer at have et album klar i starten af 2018.

Pausen fra bandet har dog været tiltrængt for begge parter, selvom der ikke har været noget dramatisk ved det. 

- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end for alle mennesker. Hvis du har været på den samme arbejdsplads i mange år, siger hun. 

Og savner du de klassiske Hush-toner fra i gamle dage, kan du altså godt begynde at glæde dig. 

For selvom Dorthe Gerlach og Michael Hartmann under pausen har fået en masse ny inspiration, har de stadig tænkt sig at holde fast i den musik, der kendetegner Hush. 

- Det er helt klart med udgangspunkt i klassisk, organisk Hush, hvis man kan kalde det det. Men der er også rigtig mange nye ting og nye tekster, som jeg er meget glad for, siger hun. 

Toppen af Poppen

Den kønne sangerinde sagde ja til at være med i TV 2's populære musikprogram "Toppen af Poppen" i 2017. Og hun ved godt, hvorfor hun sagde ja til at være med i programmet. 

- Fordi jeg er fan. Omdrejningspunktet i programmet er musikken, historierne bag og dét der sker, når alle deler noget af sig selv. På den måde handler det om at stemme hinanden ind, ikke om at stemme hinanden ud, og det kan jeg godt lide, fortæller hun. 

Sammen med Hush har hun lavet hits som "A lifetime" og "If you go breaking my heart", men hun har også udgivet musik som solosangerinde. Men selvom hun har masser af sange i bagkataloget, så har hun ikke kunnet regne ud, hvilke af hendes sange de andre deltagere har valgt at synge.

- Jeg har brugt en masse krudt på at forsøge at gætte, hvilke af mine sange de andre ville vælge… men det er umuligt. Så nu tænker jeg mest på madpakker, fornuftigt fodtøj og den slags, og ellers satser jeg på at komme totalt mentalt uforberedt. Uanset hvad er jeg glad på mine sanges vegne, fordi de får lov at få nyt liv i hænderne på så forskellige, musikalsk stærke personligheder, fortæller hun.

 

Facebook

Loading…